Kontakt
Tilbage i 2015 blev den nye europæisk standard EN50575 publiceret. Standarden blev sidenhen obligatorisk pr. 1/7 2017, sådan at den på det tidspunkt skulle overholdes i forbindelse med byggerier. Den nye standard stiller krav til brandklassificering og testmetoder for kabler, som anvendes til fast installation i bygninger.
Den fælleseuropæiske byggevareforordning, kaldet CPR (Construction Products Regulation), har til formål at sikre, at der er tilgængelige oplysninger om de produkter, der anvendes til fast installation i bygninger - f.eks. gulvbelægninger, tagdækninger og andre materialer. For at sikre en ensartet beskrivelse er EN50575 et stort skridt i retning af harmonisering af reglerne for test og klassificering.
Kablers ydeevne med hensyn til brandbarhed (kablets bidrag til brand i den bygning hvor branden opstår)
Med EN50575 har vi fået et fælles EU-regelsæt med henblik på brandklassificering og test af kabler, der anvendes til fast installation i bygninger. Regelsættet beskriver således brugen af data-, kraft-, tele- og signalkabler til fast installation. Kabler til tilslutning af enheder, er ikke medtaget i EN50575 og på samme måde gælder EN50575 ikke for specialkabler, der udelukkende benyttes i særlige processer, fx i mange applikationer i, eller omkring produktionsudstyr.
Fordelene ved kabler, der reguleres af CPR, er at de lever op til strenge krav omkring:
1. Kablets reaktion ved brand: Et kabels bidrag (ved nedbrydning af komponenterne ved brand) til spredningen af ild.
2. Brændbarhed: Kablets evne til at modstå ild.
3. Udvikling af farlige stoffer: Røg og gasser.
Obligatorisk CE-mærkning af kabler
For de kabler, som er omfattet af standarden, er CE-mærkning obligatorisk. Siden 1. juli 2017 skal der være CE-mærkning på emballagen.
DoP certifikat
Et vigtigt krav i CPR, for at producenterne kan få CE-mærker på deres produkter, er, at der skal oprettes en ydeevnedeklaration (Declaration of Performance (DoP)). I en DoP garanterer producenten, at produktet lever op til kravene i standarden og producenten er forpligtet til at skrive en DoP for hver vare.
I DoP-certifikatet, er ydeevnen for produktets vigtigste egenskaber beskrevet. Beskrivelsen er i henhold til EN50575 standardiseret og på den måde kan alle, som ønsker det, sammenligne produkter, uanset hvor de er fremstillet.
I DoP findes tillige fakta om produktets anvendelsesområde, producenten, og om eventuelle tredjeparter har været indblandet i kontrollen af produktionen. Først når produktet er blevet testet, der er udarbejdet en DoP og producenten garanterer, at produktet lever op til den anførte standard, gives der tilladelse til CE-mærkning af produktet.
Hans Følsgaard A/S og CPR
Hans Følsgaard A/S efterlever naturligvis de fælleseuropæiske krav og udleverer gerne DoP vedrørende vores kabler. Vi lagerfører et bredt udvalg af kabler, der er testede i forbindelse med indføringen af CPR. Vi står til rådighed har du spørgsmål omkring CPR og DoP. Kablerne kommer fra vores mangeårige partnere Unika, ICC og Eupen.