Din TeknikPartner
Encodere genererer impulser som reaktion på lineære eller roterende bevægelser. Disse impulser kan anvendes til at måle hastigheder eller positioner. Vi tilbyder et bredt udvalg af både absolutte encodere og incrementale encodere.
En absolut encoder returnerer sin absolutte position inden for et koordinatsystem, mens en incremental encoder returnerer gradvise ændringer på baggrund af en forudindstillet hjemmeposition. En incremental encoder kræver elektronik til at konvertere impulserne til en hastighedsmåling, mens en absolut encoder producerer direkte anvendelig, absolut data.
Absolutte encodere anvendes typisk i komplekse applikationer, hvor der er et højt krav til hastigheds- og positionskontrol. Incrementale encodere anvendes typisk i mere enkle applikationer, hvor der kræves en lavere ydeevne. Encoderne kan monteres på en aksel eller en hulaksel. De er udstyret med lineær måleteknologi, magnetbånd og sensor-hoved og kan desuden fås med inclinometer til vinkelmåling.