Din TeknikPartner
Når kundekredsløbet er etableret og ønskes testet/dokumenteret i forhold til båndbredde, latency og generel performance tager EXFO skridtet højere op i OSI-modellen. Mens fiberen og WDM foregår på Layer 0 og Layer1, validerer EXFOs ethernettester (også kaldet trafiktester) på layer 2 og opefter.
Først og fremmest er båndbredden ofte det vigtigste for kunden, men hvad betyder det, hvis der er pakketab på linjen? Eksempelvis kan 1% pakketab resultere i retransmission i en sådan grad, at den faktiske båndbredde kommer helt ned på 60%.
Med ethernettestere fra 10Mb til 100 Gb dækker EXFO de flestes behov. Der er primært tale om SLA-testere, dvs. testere der verificerer et link gennem nettet for om det overholder de krav, der bliver stillet af operatøren eller kunden. Der kan være tale om målinger af throughput, packetloss, delay, jitter latecy etc. Men også vigtige QoS-parametre kan måles. RFC-2544 har længe været den primære anvendte ”de-facto”-teststandard, men siden har EXFO i ITU-regi udarbejdet en ny teststandard, som tager højde for mange af de svagheder og ulemper, der ligger i RFC-2544. Resultatet af dette arbejde er EtherSAM-teststandarden, ITU-T Y.1564sam (Service Activation Methodolody), som siden er blevet implementeret på stort set alle EXFOs ethernet-testprodukter.
EXFO introducerede for nyligt Open Transceiver System (OTS). Disse unikt designede moduler gør det muligt at bibeholde kompatibilitet mellem nuværende eller fremtidige højhastighedstransceivere og EXFOs testplatforme – både rackmonterede platforme i labs og håndholdte. Modulerne til at teste specifikke transceivertyper, herunder dem der anvendes i 400G systemer (fx QSFP-DD, OSFP, COBO og CFP8) eliminerer behovet for at erstatte en komplet testløsning/tester – i stedet er det blot et transceivermodul der skal tilføjes.
Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK
Siden er denne standard overtaget af flere konkurrenter, hvorfor EXFO har taget skridtet videre og udviklet iSAM, som er en forsimplet, men stadig fuldt dækkende etherSAM test. Inkluderet i iSAM er også Metro Ethernet Forum (MEF) profiler. Disse er prædefinerede test og performance profiler fra MEF 23.1, hvor teknikeren hurtigt kan vælge hvilken type test der er tale om, og udføre testen på den rigtige måde - første gang. - En filosofi, som er gældende for hele EXFOs produktportefølje - eks. iOLM-test på OTDR’erne.
Ved ganske få klik kan du sætte en test op til 1G, 10G eller sågar 100G og påbegynde testen i løbet af få minutter. Herefter genereres automatisk en PDF-rapport med alle informationer om throughput, pakketab, latency, jitter etc.
Der kan udføres simple BERT (Bit-Error-Rate-Test), hvor eks. et WDM-system skal testes igennem inden aflevering, eller mere avancerede tests, som simulerer kundetrafik som eks. VoIP, HD-TV i MPEG4 eller en SAP-applikation med ekstreme krav til latency.
EXFOs ethernet-testere fås i forskellige varianter afhængig af performance og pengepung - de fleste testere kan fås som ”ren” 1G tester, som 1+10G tester eller som 1G tester, der er HW-forberedt til 10G eller sågar 100G: