Kontakt
Vi tilbyder et bredt udvalg af RFID-systemer fra den førende producent TURCK. RFID står for Radiofrekvens Identifikation (Radio Frequency Identification) og bruges til individuel identifikation af objekter via radiobølger, der kommunikerer mellem et tag (også kaldet en chip) og en læser. Der skal med andre ord indsættes et RFID-tag (en RFID-chip) i produktet, som da senere hen kan identificeres via radiobølger.
Rækkeviden afhænger både af RFID-læserens styrke, af RFID-systemets frekvens og af eventuelt materiale mellem tag og læser. Læseafstanden på højfrekvente (HF) tags er som hovedregel under en meter. Læseafstanden på ultrahøjfrekvente (UHF) tags kan være helt op til 100 meter (afhængigt af den valgte model). Til gengæld virker UHF-tags ikke optimalt i nærheden af elektrisk ledende væsker og i nærheden af visse metaller.
Aktive RFID-tags er i stand til at sende information til RFID-læseren. Disse tags kræver enten et batteri eller en strømforsyning og bruges derfor typisk til sporing af værdifulde genstande over større afstande. Passive RFID-tags kan ikke sende information til tag-læseren, men de kræver til gengæld ingen strømforsyning og har en lav indkøbspris.
Identificeringsmetoden har mange anvendelsesmuligheder takket være mixed HF- og UHF-teknologier. RFID kan benyttes i EX-områder (eksplosionsfarlige områder) og teknologien har mulighed for fleksibel integration med de fleste fieldbus systemer, herunder PROFIBUS-DP, DeviceNet™, CANopen, Ethernet/IP, EtherCAT®, PROFINET og Modbus TCP.
Kontakt vores fagtekniske eksperter, og få en uforpligtende snak om, hvordan RFID kan øge effektiviteten og sikkerheden i jeres produktion. Vores eksperter kan hjælpe med at afdække jeres behov, og vi kan på den baggrund levere et pålideligt, sikkert og omkostningseffektivt RFID-system til jer. Om nødvendigt kan vi hjælpe med opsætning og installation af systemet on-site.
VI er i stand til at levere RFID, der fuldt ud matcher de voksende krav til både produktionseffektivitet og fødevaresikkerhed. BL ident* fra Turck giver mulighed for en løsning med HF- eller UHF-teknologi, der virker, uanset om der skal kommunikes med Profibus-DP, Ethernet/IP, Modbus TCP, DeviceNet, Profinet IO CanOpen eller EtherCAT
Alle læse/skrive-hoveder og datamedier er beskyttet mod rengøringsprocedurer med kemikalier, høje temperaturer, tryk og fugtighed. Brugen af RFID i fødevareproduktionen er en forudsætning for et fuldautomatisk produktionsanlæg.