Theilgaards Torv 1 · DK-4600 Køge · Tlf.: +45 4320 8600 · Fax: +45 4396 8855 / Ellemosen 4 · DK-8680 Ry · Tlf.: +45 8788 7700 · Fax: +45 8788 7789
Mitsubishi Electric, der er et af Hans Følsgaard A/S førende fabrikater af automationsudstyr, lancerer nu Motion kontrol til Melsec iQ-F serien. Sammen med FX5U PLC’er giver det en nem metode til pålidelig og præcis bevægelsesstyring af op til 4- eller 8-akse servosystemer. Trods det lille format kan ”simple motion” løsningen køre CAM-kurver med intermodulation af akserne
Servodrev bliver stadigt mere populære inden for automationssystemer, men i takt med, at der bliver trængsel langs procesbåndene, så øges også risikoen for sammenstød mellem de enkelte motorstyrede funktioner. Det kræver selvfølgelig omtanke i planlægningen af fremføring og behandling af emner og i mange tilfælde en vanskelig programmering af PLC-styringerne.
Mitsubishi Electric, der er blandt Hans Følsgaard A/S’ førende fabrikater inden for automationsløsninger, har et glimrende bud på, hvordan man let og enkelt undgår problemer ved styring af flere akser inden for samme afgrænsede proces eller område i automationssystemet. Det er i form af de yderst kompakte Melsec iQ-F motion moduler, der på DIN-skinnen kobles sammen let og enkelt med Mitsubishi Electrics meget udbredte FX5U PLC.
Melsec iQ-F serien har to versioner af motion modulet, et til henholdsvis fire CAM-akser (FX5-40SSC-S) eller otte (FX5-80SSC-S) CAM-akser. De er kendetegnet ved det meget beskrivende ”simple motion”, men kan håndtere en bred vifte af højpræcisions og avanceret kontrol metoder som positions kontrol, synkron kontrol, CAM-styring, hastighed og moment kontrol. Positions og kompleks avancerede synkrone kontrol over et multiakse-automationssystem er let at opsætte med en enkel parameterstyring og grafisk programmering. Det kan for eksempel ske på et af Mitsubishi grafiske touch-procespaneler fra GOT-serien. Mitsubishi har i et PLC Open miljø indbygget en funktion der automatisk kan generere CAM-kurver, som eliminerer risikoen for sammenstød mellem servostyrede motorfunktioner (interpolation) ved blot at angive længden af emnerne i processen.
Positionsdata kommer fra servosystemets enkoder og/eller optiske sensorer der understøttes af high-speed SSNETIII/H netværk fra Mitsubishi, som sikrer fuld-duplex kommunikation via lysleder med op til 150MB/s. Positioneringen kan styres i forhold til lineær interpolation ved op til fire akser eller cirkulær interpolation ved op til to akser. Den nye Melsec iQ-F serie er oplagt til applikationer som automatiske skære- og fræsemaskiner til fremstilling af metalemner, palleteringslinjer eller flaskeopfyldningslinjer. Flere simple motion moduler kan monteres på en FX5U PLC. De arbejder uafhængig af hinanden, men kan sammenarbejde via PLC programmet.
Programmering og test kan udføres offline og kan ske uden tilslutning af servo forstærker og servomotorer.