Theilgaards Torv 1 · DK-4600 Køge · Tlf.: +45 4320 8600 · Fax: +45 4396 8855 / Ellemosen 4 · DK-8680 Ry · Tlf.: +45 8788 7700 · Fax: +45 8788 7789
Med den stigende grad af digitalisering i IoT-miljøerne (internet of things) samt flere virksomheders overgang til industri 4.0 baseret produktion, bliver der behov for dataoverførsel ved stadigt større datamængder mellem anlæggene på fabriksgulvet og andre dele af automationssystemet – ideelt set med fuld uafhængig af protokol ”standarder” og med fuld redundans af hensyn til robustheden af systemet. Tendensen gælder for alle slags anlæg – også for den type af installationer, der befinder sig i Ex-områder. Og selv om man måske ikke tænker på, at kommunikationsudstyr på lavspændings-niveau skal være ATEX-godkendt, så gælder det også for gateways og lignende enheder.
Derfor har Turck, der er leverandør til Hans Følsgaard A/S’ af innovative automatikprodukter, lanceret sin første Zone 2 Ethernet gateway til excom I/O-systemet. Alle procesdata kan nu kommunikeres til de højere hierarkier i automationssystemet for analyse og evaluering med tilstrækkelig høje datamængder, hvilket er en hurtig og let vej til implementering af tilstandsovervågning og dermed også forebyggende vedligehold. Den nye GEN-3G er en multiprotokol-komponent, der kan arbejde med høje datarater i Profinet-, Ethernet/IP- eller Modbus TCP-netværk uden behov for nogen former for manuel interaktion.
Ud over hardware-redundans for strømforsyninger giver gateway i excom-systemet også redundans efter eksempelvis S2-konceptet, hvilket sikrer en maksimal oppetid for anlægget. Med excom er det endvidere muligt at skabe kundespecifikke løsninger til protokoller, der ikke er understøttet af nogen af de grundlæggende standarder for redundans. Og med GEN-3G gatewayen kan den fleksibilitet nu også komme til sin ret i Ex-områder.
Uagtet, om excom bruges i Zone 1, 2 eller et højere sikkerhedsniveau, kan brugerne altid anvende den samme DTM, EDS eller GSDML – og den samme operatørlogik. Det minimerer behovet for produkttræning og øger fleksibiliteten, da det samme personale kan udføre opgaver i forskellige fabrikssektioner. Turcks cloud-komponenter og edge-komponenter som TX700 er oplagte produker til opsamling procesdata, ligesom skræddersyede grafiske bruger-interfaces til industrielle applikationer forenkler styring af den relevante information. Selve analysefunktionen kan køre i Turcks cloud-miljø, og hos andre cloud-udbydere eller i lokale netværk, afhængigt af, hvad der passer kunden bedst. Kryptering med Turcks egen cloud-protokol kan såvel som MQTT og OPC UA anvendes frit, afhængigt af, hvilken protokol man måtte foretrække.