Theilgaards Torv 1 · DK-4600 Køge · Tlf.: +45 4320 8600 · Fax: +45 4396 8855 / Ellemosen 4 · DK-8680 Ry · Tlf.: +45 8788 7700 · Fax: +45 8788 7789
Hvad er nyt?
EXFO frigiver løbende opdateringer til deres testløsninger etc., og nogle gange vælger vi at fremhæve særlige features – i dette tilfælde en unik feature der følger gratis med, ved opdatering til den seneste iOLM version 8.34.
Download her.
iOLM v.8.34 ligger i det nyeste System Image SI 2.30.0.1 til MAX-730C og FTBx-730C OTDR’erne og tilføjer nye symboler ifm. karakterisering af splittere i PON-netværk.
De nye symboler gør det nu muligt at teste, karakterisere og dokumentere ubalancerede splittere / skæve splittere. Unbalanced splitters ses oftere og oftere globalt, men også i Danmark, specielt i tyndt befolkede landområder.
Hvad er en skæv splitter?
Typiske splittere i et PON-netværk er balancerede, dvs. at de fordeler signalet ligeligt på hver gren. Dette setup anvendes med en enkelt centralt placeret splitter eller med kaskader af splittere – hvor flere splittere sættes efter hinanden Fig.01
Balancerede PON splitter modeller er velegnede til byer og tættere befolkede områder. Fleksibilitet og lavere driftsomkostninger er klare fordele.
Men når vi begynder at tale om landdistrikter, er lav befolkningstæthed og længere afstande oftest forbundet med større omkostninger og risici når en fiberforbindelse skal leveres. I disse tilfælde er der andre måder at bygge sit netværk op på - med mindre skridt ad gangen.
En ubalanceret splitter, som typisk er en 1x2 splitter, vil dele den optiske effekt skævt og ujævnt mellem de to grene. Fig.02
Fig. 02 herunder viser et eksempel med en 90/10 splitter, det vil sige, at 10% af lyset sendes videre i den ene gren for at betjene en klynge af kunder, i dette eksempel er 10% af signalet fordelt på op til 8 i en mere traditionel 1:8 splitter.
De resterende 90% distribueres videre til næste fordeler, der fodrer den næste klynge af kunder osv. osv. Fordelen ved dette er, at netværket ikke behøver at blive bygget fra dag ét, der kan bygges i takt med at netværket vokser.
Hvordan dokumenteres en ubalanceret splitter?
Udfordringen når man tester med en OTDR er at de lave tab i eks. 10% split kan have signatur, som enten en splidsning eller en konnektor. Derudover er afstanden ofte kort fra den ubalancerede splitter til den balancerede kunde splitter. Disse faktorer gør det næsten umuligt at aflæse, identificere fejl og dokumentere OTDR tracet korrekt.
EXFO har altid været førende når det kommer til test af fiber og herunder PON splittere!
iOLM (intelligent Optical Link Mapper) har de seneste år gjort karakterisering af balancerede splittere endnu lettere og mere automatiseret.
Test og dokumentation af en skæv splitter er dog lidt mere udfordrende og først nu har EXFO en unik testmetode. Indtil nu har det med iOLM Advanced været muligt for teknikere blot at efterbehandle og lave egne customized icons for at dokumenteres links med skæve split. (Læs tidligere nyhed om iOLM Advanced her)
Den nye 8.34 opdatering giver fuldstændig visibilitet over de skæve split i netværket!
Nye ikoner og splitter ratios gør det let at få overblik over netværket både for teknikeren on-site og i en rapport. Se Fig.03.
Fig.04 viser hvor menuen findes på selve OTDR-instrumentet.
For mere info kontakt Jacob Arent, JAR@HF.NET / 60121881