Theilgaards Torv 1 · DK-4600 Køge · Tlf.: +45 4320 8600 · Fax: +45 4396 8855 / Ellemosen 4 · DK-8680 Ry · Tlf.: +45 8788 7700 · Fax: +45 8788 7789
Der var linet op med kage og champagne, da nye, svenske kollegaer blev hilst velkommen på hovedkontoret i Køge. Integrationen af HF Gigacom AB er en realitet, og det blev fejret på behørig vis.
Hans Følsgaards strategi om at øge udbredelsen af fibernet på nye markeder er i fuld gang og synergierne imellem de to virksomheder kan nu begynde at bære frugt. Gigacom er leverandør af fiberoptiske aktive og passive komponenter, hvilke har god synergi med Følsgaards egne innovative produkter indenfor FTTx markedet; bl.a. fiberkablet HFiberCORE™ og rørene HFiberDUCT™.
Med velkomst og rosende ord indledte CEO Bent Madsen fejringen af en succesfulde integration, hvorefter kage og champagne blev indtaget med velbehag.
Hans Følsgaard hilser vores nye, svenske kollegaer velkommen og ser frem til, at begge parter kan drage fordel af know-how og erfaringer, så Hans Følsgaard fortsat kan være forrest, når det gælder innovative løsninger på det internationale fiberområde.
Læs mere om HF Gigacom AB